Mobil Rarus™ 800 Serien
Mobil industrial , Denmark
Produktbeskrivelse
Mobil Rarus™ 800 serien er luftkompressorolier med overlegen ydeevne primært beregnet til smøring af hårdt belastede stempelluftkompressorer, men anbefales ikke til kompressorer, der anvendes til åndedrætsluft. De er konstrueret til at opfylde eller overgå de strenge krav fra ledende kompressorproducenter. De er formuleret med designspecifikke syntetiske basisolier og et højteknologisk additivsystem, der sikrer enestående udstyrsbeskyttelse og pålidelighed for kompressorer, der arbejder under forhold, hvor mineraloliebaserede produkter ikke lever op til forventningerne. Mobil Rarus 800 serien giver fremragende slidbeskyttelse og enestående modstandsdygtighed over for oxidation og termisk nedbrydning, som langt overgår hvad der kan forventes af mineralolier. Deres unikke formulering bidrager til reducerede vedligeholdelsesomkostninger ved at minimere udstyrsproblemer, som opstår pga. koksaflejringer ved overførsel til nedstrømsudstyr.
Mobil Rarus 800 seriens olier reducerer risikoen for brande og eksplosioner markant sammenlignet med mineraloliebaserede produkter. Stort set ingen aflejringer og højere autogene antændelsestemperaturer forbedrer både ydeevne og sikkerhed. Deres exceptionelle vandudskillelse reducerer problemer med emulsionsdannelse og overførsel til nedstrømsrør og -udstyr. De er anbefalet eller godkendt af mange af de førende kompressorproducenter.
Egenskaber og fordele
Brugen af Mobil Rarus 800 seriens olier kan resultere i renere kompressorer og færre aflejringer end ved af brug af konventionelle mineralolier med længere driftsperioder mellem vedligehold til følge. Deres fremragende oxidations- og termiske stabilitet giver mulighed for lang olielevetid samtidigt med, at slamdannelse og aflejringer minimeres. De har enestående antislid-egenskaber og korrosionsbeskyttelse, hvilket forbedrer kompressorens levetid og ydeevne.
Egenskaber |
Reelle og mulige fordele |
Højtydende syntetiske baseolier |
Betydeligt bedre ydeevne sammenlignet med mineralolier Forbedret sikkerhed |
Lav aske- og koksdannelse |
Forbedret ventilfunktion Færre aflejringer i afløbsrør Mindre risiko for brand og eksplosioner i rørsystemer Forbedret ydeevne |
Fremragende oxidativ og termisk stabilitet |
Længere oliebrugstid Længere filterlevetid Lavere vedligeholdelsesomkostninger |
Høj belastningskapacitet |
Mindre slid i stempelringe, cylindere, lejer og gear |
Fremragende vandudskillelse |
Mindre overførsel til nedstrømsudstyr Mindre slamdannelse i krumtaphuse og afløbsrør Reducerede aflejringer i olieudskillere Lavere risiko for dannelse af olieemulsion |
Effektiv rust- og korrosionsbeskyttelse |
Øget beskyttelse af ventiler og mindre slid af stempelringe og cylindere |
Anvendelsesområder
Mobil Rarus 800 seriens olier anbefales til enkelt- og flertrins luftkompressorer, men anbefales ikke til luftkompressorer, der anvendes til åndedrætsluft. De er særligt effektive til kontinuerlig drift ved høje temperaturer med afgangstemperaturer op til 200º C. De er velegnede til stempel- og rotationskompressorer, idet de lavere viskositetsklasser hovedsageligt benyttes i rotationskompressorer. Rarus 800 seriens olier anbefales til kompressorer, der viser tendens til olienedbrydning, dårlig ventil-ydeevne eller dannelse af aflejringer. De er kompatible med alle metaller, som anvendes i kompressorer og med mineraloliebaserede olier. Dog vil blanding forringe deres ydeevne. Mobil Rarus 800 seriens olier er kompatible med tætninger fremstillet af fluorerede kulbrinter, silikone, fluorsilicone, polysulfid, Viton, Teflon og høj nitril Buna N NBR (over 36 % acrylonitril). Materialer som ikke anbefales omfatter Bune N NBR med lavt nitrilindhold (under 30 % acrylonitril), natur- og butylgummi, neopren, polyacrylat, styren/butadien og chlorsulfoneret polyethylen.
Oliebestandigt maling påvirkes ikke af Mobil Rarus 800 serien, men lak, pvc og akrylmaling anbefales ikke.
Følgende kompressortyper har udvist fremragende ydeevne med Mobil Rarus 800 seriens olier:
• Alle typer luftkompressorer, men anbefales specifikt til stempelkompressorer
• Kompressorer der opererer under krævende driftsforhold
• Flertrins-kompressorer med tendens til olienedbrydning fra mineraloliebaserede produkter
• Smøring af cylinder- og krumtaphus
• Kompressorer med kritiske gear og lejer
• Kompressorer til stationær og mobilt brug
Specifikationer og godkendelser
Dette produkt opfylder eller overstiger kravene i: |
824 |
827 |
829 |
China GB/T 12691-2021, L-DAB |
X |
X |
X |
Egenskaber og Specifikationer
Egenskaber |
824 |
827 |
829 |
Viskositetsklasse |
ISO VG 32 |
ISO VG 100 |
ISO VG 150 |
Kobberkorrosion, 3 timer, 121° C, Vurdering, ASTM D130 |
1B |
1B |
1B |
Flammepunkt, Cleveland Open Cup, °C, ASTM D92 |
244 |
270 |
270 |
Skumtest, Sekvens I, Stabilitet, ml, ASTM D892 |
0 |
0 |
0 |
Skumtest, Sekvens I, Tendens, ml, ASTM D892 |
10 |
10 |
10 |
Kinematisk viskositet ved 100° C, mm2/s, ASTM D445 |
5,5 |
10,12 |
13,2 |
Kinematisk viskositet ved 40° C, mm2/s, ASTM D445 |
29,5 |
107,5 |
158 |
Flydepunkt, °C, ASTM D5950 |
-54 |
-36 |
-33 |
Rustbeskyttelse, Procedure A, ASTM D665 |
Bestået |
Bestået |
Bestået |
Basetal, mgKOH/g, ASTM D974 |
|
|
0,14 |
Basetal, mgKOH/g, ASTM D974 (mod) |
0,06 |
0,15 |
|
Viskositetsindeks, ASTM D2270 |
127 |
66 |
70 |
Sundhed og Sikkerhed
Sikkerhedsanbefalinger for dette produkt findes i sikkerhedsdatabladet, som kan ses på http://www.msds.exxonmobil.com/psims/psims.aspx
Alle her anvendte varemærker er varemærker eller registrerede varemærker, der tilhører Exxon Mobil Corporation eller et af dets datterselskaber medmindre andet er angivet.
10-2024